Astrologi solsystem


Uddannelser og kurser

Siden 2013 har jeg arbejdet med mennesker inden for coaching, personligt lederskab, kraftfuld kommunikation og ledelse med speciale i systemtænkning samt forandrings- og (selv)udviklingsopgaver i forsikringsbranchen og i egen virksomhed.

Jeg arbejder ud fra mit fundament, som er den vediske astrologi. Den blander jeg på smuk vis med intuitiv forståelse, den kognitive coachings klarhed og ikke mindst ældgamle Ayurvediske visdomsprincipper. Til tider vil jeg inddrage typeværktøjet Enneagrammet, hvis det giver mening.

Derudover er det mine personlige erfaringer, jeg gør brug af.

----------------

2024 Vedisk astrolog uddannelse, Nordic Ayurveda & Yoga Academy + Flowfood

2023 Ayurvedisk konsulent uddannelse, Nordic Ayurveda & Yoga Academy

2023 Buddhist mindfulness and meditation course, Morten Ryberg

2023 Rundrejse i New Zealand og Fransk Polynesien + Advanced PADI diver

2019 Enneagram Essentials, Mindjuice

2019 Enneagram Coaching, Mindjuice

2019 Parcoach, Mindjuice

2019 Coachuddannelse, Mindjuice

2016 Lederuddannelse, Mannaz

Frivilligt arbejde  

2020 Videncentret Fertility Care – en forening der støtter og styrker ufrivilligt barnløse i Danmark

 

Når jeg ikke har øjnene på et horoskop…

.. Som jeg egentlig ret ofte har, så bruger jeg tid sammen med min mand, Henrik, enten i København, hvor vi til dagligt bor eller også nyder vi naturen i vores sommerhus i Odsherred. Og hvis ikke I finder mig sammen med Henrik, så gør I det hos familie, veninder og venner. Relationer er vigtige for mig!

Udover relationer og naturen, som er en stor del af mit liv, så er det også meget vigtigt for mig at bevæge mig dagligt. Det er næsten ligegyldigt hvilken slags, men jeg elsker at danse og stå på rulleskøjter. Nogle vil betegne det fjollet - og ja, jeg er nok en ret fjollet og livsnyder type!

Tak fordi du læste med… Jeg glæder mig til at læse dig!

 

 

Dybere ned og ind

Er du mere nysgerrig på hvem jeg er, hvad jeg gerne vil bidrage med og hvad jeg har fået ud af at arbejde med den vediske astrologi, kan du læse mere her. 

God fornøjelse.

Jeg møder dig, hvor du er. Og at jeg møder dig med åbenhed, hjerte og tillid. 

Tillid til at du kender svarene bedst - derfor vil jeg både spørge nysgerrigt, måske spørge flere gange om den samme ting, og sikkert også grave lidt dybere, hvis jeg hører noget jeg ikke kan lade gå. Coaching handler i bund og grund om at stille spørgsmål, men jeg kan også sagtens finde på at inddrage mig selv eller en oplevelse jeg har haft, hvis jeg mærker at det vil give mening.

Derudover ser jeg dig med rummelighed, accept og kærlighed.

Du kan også forvente, at jeg taler med klarhed til dig og siger tingene, som jeg ser det. Jeg skubber dig kærligt i en retning, når jeg mærker det kan give dig en ny indsigt eller perspektiv. Det er derfor, du vil komme hos mig - fordi du vil rykke dig. 

Selvforståelse, selvaccept og selvkærlighed! 

Da jeg blev bevidst om mine tre tegn, kunne jeg med det samme genkende dem - de gode kvaliteter og styrker, de hver især har. Det gav mig lyst til at dykke dybere ned og virkelig omfavne og integrere dem (endnu mere) i mig. Derudover fik jeg en forståelse for, hvordan andre ser og reagerer på mig og hvordan (og hvorfor) jeg nogle gange kan opleve forskel på, hvad min intention er og hvordan den egentlig opleves af andre. Det gav SÅ meget mening!

Hvert tegn har naturligvis udviklingspotentialer og det var mindst lige så spændende at gå om bord i. Med det arbejde, opdagede jeg, at jeg er alt - både det gode og mindre gode og at jeg turde påtage mig de mindre charmerende kvaliteter. Så langsomt fik jeg en større selvaccept og tilfredshed om, at jeg ikke altid kun er eller vil være den gode (hvis det betyder, at jeg skal give afkald på mig selv eller mine grænser). Jeg har fået mere mod til at være mig og slippe forestillingerne om, hvad jeg burde og bør være - for mig er det selvkærlighed i stor stil!  

Det interessante ved et horoskop er, at det fortæller om nogle grundsten, energier og instinkter og samtidig peger på, hvad jeg kan gøre for at balancere mig selv mere. Det giver noget klarhed omkring, hvorfor jeg rent instinktivt tænker og handler som jeg gør, og hvordan jeg kan skrue på de forskellige knapper, for at komme derhen hvor jeg gerne vil være som menneske.

Alle de læringer, jeg får med mig, er jo ikke kun til min fordel, men også dem omkring mig. Så for mig har det været den ultimative gave til mig selv og ikke mindst mine relationer. 

Min vision er at fremme bevidsthed, styrke personligt lederskab og integrere spiritualitet, som en naturlig del af vores væsen for at leve et autentisk og meningsfuldt liv, hvor vi kan inspirere og påvirke positivt.

Book læsning her
  • Runa Egeskov

    Med lige dele skarphed og empati, fik jeg i går en astrologisk læsning af Runa Egeskov, der slog benene væk under mig.

    Til min store og glædelige overraskelse kunne læsningen bringe mine kompetencer og evner i spil på en ny og meget inspirerede måde.

    Abelone T. Stein , Founder af Et andet liv

  • Runa Egeskov

    At få lagt min fødselshoroskop hos Runa, var fantastisk gave til mig selv.

    Ting jeg så som usikkerheder hos mig selv, ser jeg nu som personlighedstræk, og forsøger at vende det til styrker i stedet for svagheder.

    Tine Hansen , Founder af Watercolours and Me

  • Runa Egeskov

    Jeg var blown away! Over nøjagtigheden i, hvem jeg er som person, hvordan jeg ser mig selv, og hvor mine udfordringer ligger.

    Jeg gik fra sessionen med en kæmpe viden om mig selv, mine mønstre og fyldt med gåpåmod i forhold til at gå ud og forfølge de ting, jeg drømmer om endnu mere.

    Nadia Dalegaard , Selvstændig coach og mentor

  • Runa Egeskov

    Jeg synes det hele var godt!

    Det er som om, at jeg hører noget nyt hver gang, som enten giver mig et nyt perspektiv eller som jeg kan bruge som helt konkret redskab.

    Nanna Rosanna Bangsgaard , Pædagog ass.