VEDISK ASTROLOGI

Hvad er vedisk astrologi?

Hvis du er nysgerrig på astrologi, så kender du som udgangspunkt til den vestlige, som vi bruger her i Danmark og mange andre Europæiske lande. Men hvis du tager til Østen, vil du præsenteres for den vediske astrologi, også kaldet Hindu astrologi eller Jyotish på sanskrit.

Navnet Vedisk kommer af Veda, som betyder viden; den dybere viden (om astrologi) og opstod i Indien. Den er den ældste astrologi der findes (ældre end 5.000 år) og er en del af de oldgamle vedaer ligesom Yoga filosofien og AyurVeda.

Astrologien bruges dog ikke kun i Indien men i en stor del af verden og er en helt naturlig del af dn hinduistiske livsstil. Den bruges aktivt på daglig basis til at forstå livsvej og dermed kunne træffe konkrete beslutninger.

 

Hvad er forskellen på den Vestlige og Vediske astrologi?

”Jeg er født i Tyrens tegn, men kan egentlig ikke genkende mig selv i tegnet – hvorfor?”

Det er højst sandsynligt fordi du er Vædder ifølge den vediske astrologi.  

Grunden til det skyldes at den vediske astrologi er baseret på den sideriske dyrekreds (de 12 stjernebilleder), som man rent faktisk kan observere på stjernehimlen. Den bruger altså planeternes faktiske placering. Derfor er den vediske astrologi ufattelig nøjagtig.  

I vestlig astrologi siger man at Vædderens tegn starter der, hvor Solen befinder sig hvert år ved forårsjævndøgn (omkring d. 22 marts). Men punktet for forårsjævndøgnet har rykket sig i løbet af de sidste 2000 år og af den årsag, er der en forskel på næsten et tegn; helt konkret 23,5 grader (et stjernetegn er i gennemsnit 30 grader)   Det betyder naturligvis ikke, at den vestlige astrologi ikke kan bruges – det kan den så absolut. Det betyder bare i min optik, at den vediske astrologi er mere præcis.  

En anden forskel er, at man i den vediske astrologi er mere interesseret i Ascendanten og Månetegnet end Soltegnet, som er det tegn man i Vestlig astrologi lægger vægt på.  

En tredje forskel er at den Vediske astrologi ikke anvender Uranus, Neptun og Pluto. Man anerkender naturligvis deres eksistens, tilstedeværen og virkning men ”systemet” er så funktionelt og nærmest perfekt i sig selv, at det ikke har betydning at tage dem med.  

Der er altså flere forskelle mellem de to men også mange ligheder. Begge systemer har til formål at give indsigt i menneskelige oplevelser og skabe bevidsthed ud fra klodernes positioner.